torsdag den 20. september 2012

Nyt nyt nyt!

1. Vi elsker Vietnam!
 
2. Vi har det godt!
 
3. Lige nu er vi i Phoung Nha, i nærheden af Phoung Nha Ke Bang Nationalpark, vi bor på farmstay ude midt i ingenting ca. 35 km inde i landet fra Dong Hoi (Vietnam er kun ca. 50 km bred på dette punkt, så vi er ret tæt på Laos) og det er SÅ fedt! Vi har idag været på udlflugt til parken, hvor vi så en masse natur, en tør grotte, mere natur, badede i en flod, sejlede i kajak på floden, og det bedste af det hele: Vi svømmede ind i en meget mørk(læs: SORT) grotte, hvor vi svømmede ind med pandelampe som den eneste belysning - nogle steder måtte vi dykke under store sten for at komme videre. Det var så fedt og topper pt som en af de største oplevelse i Vietnam.
 
P.S: Der er nu billeder fra Vietnam på bloggen :-) Flere følger senere..

torsdag den 13. september 2012

Halong Bay Cruise

Vietnam er et skønt land og med rigtig mange muligheder for at opleve kultur, natur og historie. Så vi startede ud i Hanoi med at undersøge de spændende historiske attraktioner byen byder på. Vi tog ind i Hoa Lo Prison, der først blev benyttet af franskmænd, og senere også vietnamesere. Da den største af alle seværdigheder Ho Chi Minh Mausoleum til vores store skuffelse var lukket tog vi på Ho Chi Minh Museum og på Army museum. 


Da historien var på plads skulle der selvfølgelig også være plads til en omgang afslapning. Noget der er perfekt til det, er en to-dags-tur til Halong Bay med båd, hvor vi så det flotte klippehav, og nød solen. Den første dag startede med lækker frokost, der bestod af friske muslinger, blæksprutter og alt andet man kunne drømme om.
Det var virkelig lækkert og da vi endte ved et bord med en kineser og to damer fra Singapore, skulle vi selvfølgelig også smage blæksprutte til deres store underholdning. Herefter blev vi sat af ved en grotte og senere tog vi en time i vandet og på en strand i nærheden. Da vi var så begejstrede for vores friskfanget frokost, kunne aftensmaden kun skuffe. Men til vores store overraskelse var den lige så fantastisk. Dagen efter var det tid til at vende båden hjemad, så vi fik mulighed for et par timers sol på dækket og et stop ved en østersfarm. Desværre er vi ikke helt rejst fra regnen, så en time før vi nåede fastlandet stod himmel og jord i et, hvilket betød en flok drukne mus og en meget kold bustur hjem til vores hostel. I morgen går turen til Sapa med nattog. Her skal vi se risteresserne, besøge minoritetsgrupper og trekke. Vi glæder os rigtig meget.


Forgaeves indlaeg

Som vi jo tidligere har reklameret rejser vi rundt paa apps og har selvfoelgelig ogsaa anskaffet os en app til vores blog. Det viser sig dog bare at de indlaeg vi de sidste par uger har oploadet maade denne app ikke har naaet bloggen, saa dem faar I lige her. Diverse billeder kan desvaerre heller ikke komme op paa bloggen endnu, da vi ikke kan faa net paa vores computer og appen paa telefonen ikke virker. 

Vietnam, 11. september:
Da lægen endelig i søndags sagde de magiske ord der gjorde at Kristina var på vej tilbage igen og ikke længere skulle komme tilbage til tjek og blodprøve hver dag, tog vi en hurtig beslutning og smuttede samme aften videre mod Vietnam. Her ankom vi mandag morgen og vi er allerede helt vilde med landet! Både maden, kulturen, stedet, og ja især maden elsker vi allerede.
Vi har været i Hanoi i 2 dage nu og imorgen tager vi et par dage på bådtur til Halong Bay, og derefter på trekking tur en 3 dage til Sapa - så der er gang i den de næste 5-6 dage.
Derefter rejser vi videre ned i landet - vi har en hel måned at gøre godt med her i Vietnam, så vi skulle gerne kunne nå en masse, selvom vi dog frygter at en måned ikke er nok til at se alt det vi gerne vil her.
Den lovede billede-side er stadig på vej, men vi bøvler lidt med at få internet på vores computer til at kunne ligge billederne op, så lige nu har vi kun vores iphones at skrive indlæg.

Thailand, 7. september:
Vi er nu på Kristina's 6. Dag med dengue feberen, og ifølge lægerne og det daglige tjek på sygehuset går det endnu ikke fremad. Så vi er stadig stuck i patong! De sidste mange dage har Kristina ikke lavet andet end at sove når hun er kommet hjem fra sygehuset, så Mathilde har været på egen hånd i. Den anden dag var hun ude at spise selv, og igår i biografen alene - hun har fundet ud af at der er meget man godt kan selv ;-) Idag har dog været en god dag for Kristina, som slet ikke har haft brug for ekstra søvn, så den stod på endnu biograftur, så Kristina også kunne få set batman!

Vi satser på imorgen er dagen hvor tallene stiger og lægerne siger de magiske ord!

mandag den 3. september 2012

Patient nr. 38

Vi ankom til Bangkok onsdag den 29. august om aftenen. Efter et par skift med tog kom vi til vores hostel, som viste sig at være super lækkert, og så godt at vi nu kunne få vasket tøj. Vi blev i Bangkok et par dage, men vejret var desværre ikke alt for godt, så da vi tog ud for at se de mest berømte attraktioner, var de lukket. Det eneste vi nåede at opleve var China Town, lidt forkellige indkøbscentrer og ikke mindst fik vi ansigtsbehandling, manicure og pedicure den sidste dag inden vi fløj til Phuket - nærmere bestemt Karon.
Fra at have været på et lækkert dorm i Bangkok blev det til et beskidt og lugtende hostel i Karon uden Air condition, så efter at have taget en halv dag på stranden, besluttede vi os for at tjekke ud og blive kørt til Patong Beach. Selvom vi kun havde brugt 5 min. på at finde et hostel, sammenlignet med vores tidligere søgninger på omkring en time, så var det et rigtig godt valg. Byen er meget bedre end Karon, da der er mere liv, en flottere strand, masser af butikker og lækre spisesteder.
Som nogen af jer nok allerede har hørt, har Patong Beach været et lille paradis, men med den lykke skulle der selvfølgelig også følge lidt modgang. Da Kristina har gået og været syg et par dage med influenza, fik jeg hende overtalt til at få tjekket det på sygehus, så vi ikke skulle stå på en lille ø med sygdom. Efter 3 timer i kø, en blodprøve og en masse uforståeligt på thai, fik vi blodprøvens resultat i hånden. Hvad vi selv lige kunne læsem var malariaen negativ og dengue feberen positiv :( Vi skulle vente en lille times tid for at få resultatet fortalt af en læge og i den tid, nåede vi at blive pænt nervøse. Lægen bekræftede, hvad vi  allerede havde set, og forklarede at Kristina skulle komme og få taget en ny blodprøve hver morgen i omkring 3-4 dage for at holde øje med udviklingen af sygdommen. Heldigvis kunne hun have været ramt meget værre, så med medicin i hånden og en ny tid, tog vi ind mod byen og fik lidt mad.
I dag har vi så været på sygehuset igen, og selvom Kristina havde fået en tid, tog det 4 timer igen. Sygehuset her i Phuket, er ikke ligefrem hurtigt, og den uendelige lange kø for at fortælle de samme ting en gang til, for derefter at vente, vente, vente og vente endnu mere, for så at rykke til en ny stol, vente, vente, vente ..... Lægen fortalte, at hun skal komme igen den næste uges tid hver morgen og få taget blodprøve. Hun skulle gerne være rask i løbet af en uges tid, så vi håber snart på fremgang og at en øtur snart bliver en realitet :)