Om os

Fire lange, men gode år på Handelshøjskolen i Århus er gået, og vi har nu valgt at drage ud på eventyr mod det fjerne og farverige Asien for at tage det sidste semester af vores uddannelse. Et semester der vil byde på nye udfordringer, nye omgivelser, nye mennesker og vilde oplevelser. Turen går til Singapore, hvor vi skal bo og læse indtil midten af februar 2013. Singapore er det mindste land i Sydøstasien, men til trods for dette har de et befolkningstal på 4-5 millioner mennesker, som er en stor blanding af nationaliteter, og samtidig er Singapore blevet vurderet til at være en af Asiens bedste byer at studere og arbejde i. Temperaturen i Singapore er mild hele året igennem, og ligger gennemsnitlig mellem 23-33 grader - det er noget vi kan li'! Singapore har derudover en meget lav kriminalitetsrate og en høj levestandard - det er 3. dyrest land at bo i, hvilket gør, at det er en af de mest attraktive storbyer i Asien.

På turen mod Singapore er der dog planlagt et par stop. Vejen går forbi Indien, Thailand, Vietnam og Malaysia for at holde ferie og opleve de forskellige lande og kulture, inden vi er klar til et spændende semester i Singapore.

Under hele turen vil vi derfor forsøge at komme så godt rundt omkring og få alt det med vi kan tilsnuse os af oplevelser og erfaringer, og vi vil så vidt muligt holde siden her opdateret med beretninger og billeder, så du også kan følge med. Er du allerede nysgerrig? Så tjek fanen "En rejse på apps" om vores måde at rejse rundt på, fanen "Where to?", hvor vi har listet nogle af de steder vi vil forsøge at besøge på vores backpacking tur, eller fanen "JCU, Singapore" om universitetet vi skal læse på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar