Så er tiden endelig kommet og imorgen tager vi afsted! Men for at tage afsted skal man jo være pakket og klar - og det vakte straks en masse problemer. At rejse i en rygsæk giver ikke ligefrem en plads, og vi startede derfor begge ud med noget af et pakke-kaos.
Vi forsøger at pakke det mest vigtige, og må sortere lidt fra hist og her, selvom vi jo gerne ville have alt med. For 2 måneders backpacking og ét semester i Singapore bagefter er det virkelig svært at pakke hele ens liv ned i en rygsæk. Men nu er det næsten gjort, og vi er klar til at tage afsted på eventyr imorgen. Nu glæder vi os til at starte i Indien og se hvad landet byder på, og derefter rejse videre til Thailand og Vietnam inden skolen starter igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar